Hjem » ISHØJ SPORTSKLINIK

ISHØJ SPORTSKLINIK


Ishøj Sportsklinik er en del af FysioDanmark Ishøj. Vi tilbyder akut og gratis udredning i vores Sportsskadestue,  behandling og genoptræning af sportsskader i vores klinik, screening af sportsudøvere med henblik på sportsspecifik skadesforbyggelse og præstationsfremme samt klubaftaler om behandling og foredrag i jeres klub.

Specialiserede fysioterapeuter
Vi er specialuddannede sportsfysioterapeuter med kompetencer indenfor udredning, behandling af skader relateret til sport, sportsspecifik genoptræning, forebyggende træning samt præstationsfremmende træning.

Moderne og effektiv undersøgelse og behandling
Ishøj Sportsklinik tilbyder ultralydsscanning mhp. en hurtig diagnose for at iværksætte en effektiv behandling og genoptræning.
Vi har bl.a. udstyr til shockwavebehandling, neuromuskulær elektrisk stimulation og occlusionstræning som, kombineret med en faglig høj vejledning og genoptræning, er effektive behandlingsmidler. 

Vi lægger vægt på en grundig og hurtig udredning med det formål, at sikre en hurtig tilbagevenden til din sport samt forebygge at skaden opstår igen. Dette kræver en effektiv handleplan og specifikt kendskab til sportsgrenen samt et nært forhold til din klub og træner.

Kontakt klinikken på mail: kontor@ishojfysioterapi.dk eller via telefon på 43 54 21 61 for tidsbestilling. 

Akut behandling
Ishøj Sportsklinik garanterer at du kan få behandling inden for 72 timer på hverdage. 

Praktiske oplysninger

  • Du behøver ikke lægehenvisning for at benytte Ishøj Sportsklinik. Lægehenvisning til fysioterapi kan benyttes til skadesbehandling men ikke til forebyggende eller vedligeholdende behandling. Lægehenvisning kan heller ikke benyttes til bedre “preformance” 
  • Er du medlem af sygeforsikring ”danmark”, er der tilskud til din behandling uanset om du har henvisning eller ej.
  • Er din skade omfattet af en forsikringssag, kan du fremsende forsikringspapirer til klinikken inden opstart på mail: kontor@ishojfysioterapi.dk 

ISHØJ SPORTSKLINIK:


Laura

Fysioterapeut og stud. sportsfysioterapeut

Michael

Fysioterapeut og stud. sportsfysioterapeut

Sabina

Fysioterapeut og stud. sportsfysioterapeut

Emilie

Fysioterapeut og stud. sportsfysioterapeut